21.03.2016 14:12

Danmark rundt i en autocamper

I en autocamper fra Neergårds Camping er man helt fri og uafhængig i sin ferie. Familien Jensen fra Roskilde prøvede en autocamper for første gang – og det bliver bestemt ikke den sidste!

Læs her om deres erfaringer og få gode råd hvis du overvejer at prøve en autocamper næste gang ferien står for døren.

Campingnettet.dk og Campingferie.dk var en stor hjælp.

CAMPINGNETTET.DK  og Campingferie.dkvar en stor hjælp for førstegangscampister som os. Det tog kun få minutter at få overblik over priser og muligheder – og computeren blev for en stund centrum for familiens planlægning af ferien. Her fandt vi alt hvad vi behøvede at vide for at være helt sikre…Vi skulle på ferie i en autocamper for første gang i vores liv!

NEERGÅRDS CAMPING inviterede os omgående ud til en uforpligtende fremvisning af det rullende feriehjem da vi ringede.”Kom ud og se på den, så finder vi ud af, om det er noget for Jer” lød det i telefonen. Og vi tog imod invitationen og drog af sted i samlet trop.

Det er en rigtig god idé at tage ud og se på camperen og få svar på de spørgsmål der umiddelbart melder sig når man overvejer denne form for ferie. Her fik vi svar på spørgsmål som ”Må man opholde sig i autocamperen mens den kører?”, ”Kan man lave mad i den?” og ”hvor kommer det varme vand til brusebadet fra?”

Vi fik også en instruktionsvideo med hjem, så vi i ro og mag kunne sætte os ind i de få, men vigtige ting, man skal vide før man tager af sted. Nu var vi helt parate til vores debut i det mobile hjem – og nu ventede vi bare utålmodigt på at det skulle blive fredag så vi kunne komme af sted!!

Oppakningen.

OPPAKNINGEN blev let og elegant stuvet sammen i bilen, og vi var mere end imponerede over hvor meget vi kunne have med. Pladsen er nærmest uendelig, og den ene taske efter den anden forsvandt ind i autocamperen.

En særdeles gennemtænkt indretning gør det muligt at pakke bilen hensigtsmæssigt og sikkert, så der ikke er noget der vælter rundt eller falder ud af skabe og skuffer under kørslen.

Sørg dog for at pakke de tungeste ting nederst og tænkt også på, hvad I skal bruge først på turen. Man medbringer selv de mere personlige ejendele som dyner, puder og køkkengrej.

Husk at pakke de mest basale ting i køkkenet, så er man også rustet til at lave mad undervejs. For det er da ærgerligt at mangle en dåseåbner, en proptrækker eller brødkniven når middagen skal tilberedes! Det tog os et par timer at pakke alt - og nu var vi helt parate til at køre mod nye eventyr og oplevelser! 

 

 

 

DET ER LI´SOM EN SNEGL MOR udbrød sønnen.

DET ER LI´SOM EN SNEGL MOR udbrød sønnen da vi satte os ind i førerkabinen, klar til at starte autocamperen. Jeg har nok set lidt uforstående ud, og begyndte at forklare ham, at den da kunne køre helt op til 90 km. i timen.

Men knægten rystede bare på hovedet og udbrød: ”Nej, nej – jeg mener, at nu har vi også vores hus med på ryggen! Og det er netop dét, der er så genialt ved ferien i en autocamper.

Du er fuldstændig uafhængig og fri.

Vi havde da også kun været af sted i få timer, da hverdagens stress var forsvundet som dug for solen og erstattet af en herlig følelse af ferie og frihed! Ikke noget at jage efter. Ikke noget med at køre dødtrætte rundt og søge efter et hotel inden natten. Ikke noget med at bakse med pløkker og barduner inden man skal sove. Og ikke noget med utålmodige børn på bagsædet.

Idyllen var såmænd fuldkommen da vi voksne sad med hver vores kop friskbryggede kaffe i førerkabinen, men Kalle småsludrende og dybt koncentreret var ved at opføre en gigantisk legoborg på gulvet i ”stuen” som han kaldte det.

 

DEN AFSLAPPEDE STEMNING fortsatte hele ferien igennem.

Det er tilladt at bevæge sig frit rundt i hele autocamperen mens man er på vej mod nye mål – så turen bliver ikke anstrengende og lang som i en almindelig bil. - Og det hjælper altså gevaldigt på feriehumøret når ungerne kan lege, snuppe sig en sodavand eller ta´ sig en lur undervejs.

Faktisk drattede junior i søvn adskillige gange mens vi var undervejs og vågnede udhvilet og glad op når vi nåede til en ny campingplads ud på eftermiddagen. Og det gælder også de voksne! Er man lidt flad ovenpå et par timers kørsel, er det ingen sag at hoppe om bagi og ta´ en halv time på øjet i en blød og behagelig seng, mens en anden kører videre.

Eller man kan vælge at holde ind på en rasteplads og gøre et hyggeligt stop, lave en kande kaffe og en mellemmad og sidde lunt og godt og hygge sig – uanset vejret udenfor!



 Overnat når som helst.

OVERNAT NÅR SOM HELST – og næsten hvor som helst!

Det er tilladt at overnatte på enhver almindelig P-plads i Danmark. Autocamperen må gøre holdt i op til 24 timer, og den mulighed er god at ha´ hvis man som os kører af sted uden en fast tidsplan.

Det er naturligvis mest komfortabelt at overnatte på en campingplads – men gribes man af stemningen i en lille hyggelig landsby, eller føler man sig simpelthen træt og har brug for et hvil før man når campingpladsen, er der intet i vejen for at man kan holde ind for natten.

Som da vi faldt pladask for en charmerende lille restaurant i Odense og valgte at spise en god middag, dele en flaske vin og overnatte på restaurantens lille, rolige P-plads.

 

NYD HVERT DYREBARE MINUT af ferien!

Når man har en stresset hverdag, er hvert minut af sommerferien dyrebart! I en autocamper er tiden helt din egen – for du er ikke afhængig af noget som helst!

Der er naturligvis en som skal køre – men skiftes man, er der så rigelig tid til at slappe af og gøre præcis hvad man har lyst til undervejs. Læs en god bog, ta´ en lur, eller sæt dig i ro og mag ved bordet og skriv på den bærbare! Dette afsnit af artiklen bliver f.eks til på strækningen Odense-Århus, mens den bedre halvdel kører og sønnen snupper sig en lur inden eftermiddagens oplevelser i Randers Regnskov.

Tiden kan udnyttes så praktisk, at der er masser af gode lange stunder til råhygge og afslapning og samvær forude, når først man når frem til dagens destination. Alt det praktiske kan nemlig klares undervejs fra det ene sted til det næste!

Mor klarer f.eks make-up´en på badeværelset undervejs til aftenens restaurantbesøg – og far rydder op i tøjet mens mor kører autocamperen.

Sågar det daglige brusebad kan ordnes mens man er på farten – men pas på. En autocamper er en stor bil - og skal man bevæge sig omkring eller benytte badeværelset, skal det være på lange, lige strækninger uden for meget trafik. Man kan nemt få sig et par blå mærker ved en hård opbremsning, hvis man ikke bevæger sig rundt med omtanke. Så sid så vidt muligt ned under kørsel i tæt trafik!

Der er sikkerhedsseler på de forudvendte siddepladser inde i kabinen, så det er muligt at sidde forsvarligt fastspændt men man hygger sig under kørslen.

Bo godt og sikkert på en campingplads!

 Det er en rigtig god idé at indlogere sig på en campingplads – i hvert fald i en del af ferien.

Især hvis man har børn med. 8-10 kvadratmeter ER nemlig ikke meget at bo på, selvom autocamperen er hensigtsmæssigt indrettet – så kombinerer man komforten i autocamperen med komforten på en veludstyret campingplades har man den rene luksusferie! Og masser af underholdning for junior.

Vi besøgte både en tre-, fire- og femstjernet plads og alle steder oplevede vi, at det var nemt at manøvrere og få plads til autocamperen.

Parkér den, hent campingbordet og stole frem fra bagageboksen på taget - og slap af, mens naboen bakser med sit telt…! Ferie i en autocamper ER den rene luksus, og du skal ikke bruge så meget som ét minut på at slå op til natten eller pakke sammen inden afgang næste dag.

Og selvom ferie i solskin er dejligst, gør det ikke noget med en gråvejrsdag eller to. Sæt varme på i kabinen og slap af med et spil eller en bog.

Eller kreer en god middag i bilens køkken, det kan sagtens lade sig gøre – for selvom pladsen er trang, er der tænkt over detaljerne, så pladsen udnyttes optimalt.

 

SLAP AF og sørg for ikke at sætte for ambitiøse mål for ferien!

Det ender bare med at stresse Jer, så slæk lidt på planerne og nyd hvert minut og hinandens selskab.

Det er jo dét der er meningen med ferie! Vi kørte maksimalt 200 km. om dagen, og valgte på et tidspunkt at blive på campingpladsen i to dage i træk for rigtig at få slappet af.

Autocamperen kører udmærket og den er hurtig at vænne sig til at køre – men husk at I har ferie. Det er bestemt rarest at holde stille, og timerne på landevejen bør betragtes som en nødvendighed for igen at kunne slappe af på et nyt sted. Så lad være at bruge hele jeres ferie på at køre landevejene tynde!

Vi valgte f.eks at tage Molslinien Århus – Kalundborg hjem da vi igen satte næsen mod Roskilde, og det sparede os for mange kilometers kørsel.

Ønsker man at tage en færge, er det dog en rigtig god idé at ringe og forhøre sig om den maksimale højde på vogndækket først. Husk at I kører i en meget stor bil – og det er bestemt ikke alle færger, der kan tage autocampere ombord.

7 DEJLIGE FERIEDAGE går jo hurtigt – men ved feriens afslutning var vi alle glade for, at vi havde valgt en ferie i autocamper. Vi havde nået så meget og fået slappet af alligevel!

Man lejer autocamperen for en uge af gangen – og fredag var det atter tid til at vende næsen hjemad og aflevere det rullende hjem, der havde været rammen om en masse dejlige oplevelser.

 

NORDJYLLAND var målet for vores ferie!

Den første ferie i en autocamper for vores vedkommende. Vi fik udnyttet vores frihed og nød ferien i fulde drag, og højdepunktet var ubetinget, da vi improviserede, droppede alle planer og overnattede ved Råbjerg Mile. …..Solnedgangen var nemlig så smuk. Vinen var i køleskabet. Tallerkenerne var i skabet - og på grillen tilberedte vi de friske fisk, vi havde købt på havnen i Skagen om formiddagen.

Livet var enkelt, og vi havde alt hvad vi behøvede lige ved hånden. Det var vistnok også netop denne aften, at vi besluttede at sommerferien til næste år skal tilbringes i…...rigtigt gættet: En autocamper fra Neergårds Camping!

Familien Jensen